Skolemessen
På Skolemessen 2019 var der en overflod af foredrag og stande med engagerede sjæle. Et bombardement, sådan som det er på messer.
Analoge og digitale læremidler
Jeg havde udvalgt en paneldiskussion om “bog eller skærm” – om analoge og digitale læremidler. Fem ledere fra forlag og foreninger deltog. Alle arbejder til dagligt med digitale læremidler og it. Det fremgik, at der over de senere år er blevet brugt 500 mio kroner fra statens side på at fremme digitale læremidler i skolerne.
Virker det digitale?
Flere af paneldeltagerne gav udtryk for, at vi ikke ved, om de digitale læremidler virker. “Vi ved ikke ret meget om det her.” De konkluderede sådan set bare, at der er et uforløst potentiale i de digitale læremidler.
Undervisningsministeriet
Ministeriet er på vej med en ny digitaliseringsstrategi for undervisningsområdet, “Digitalisering med omtanke og udsyn“. Påfaldende er det, at i oplægget hertil vægter man heller ikke en afklaring af, hvad det analoge kan, og hvad det digitale kan.
Forskning i læremidler
Det kunne være, man skulle skele til E-read-gruppen, som forsker i læsning i digitaliseringens tidsalder. Formanden for gruppen, Anne Mangen og hendes kollegaer peger foreløbigt på, at den fysiske bog har fortrin for skærmen, hvad angår fordybet læsning og forståelse.
Økonomisk potentiale
Det er derfor nærliggende at se interessenternes engagement som afledt af de store beløb, der bliver fordelt til udviklingen af det digitale område af undervisningsområdet.
Lad os få gransket i fordele og bagdele ved begge tilgange til fremme af den bedste undervisning og bedste læring – og nok lande på bog OG skærm. Og vi skal have alle sanser med.
Jørgen Strunge, bogtilrettelægger og illustrator