En kunstnerisk fortolkning af Søren Kierkegaard

200 kr inkl. moms

Format: 17 × 24 cm

Sidetal: 120

Varenummer (SKU): 9820 Kategori: Tags: , ,

Tankens triumf – en kunstnerisk fortolkning af Søren Kierkegaard

Tegninger

Kierkegaards liv i bogform – hans kamp, hans trængsler, hans kærlighed og sorger – i en kunstnerisk fortolkning. En serie af tegninger, der siger mere end mange ord og som åbner for en ny forståelse af Kierkegaard.

Søren Kierkegaards tekster står for sig selv, bastante, krævende og udfordrende for læseren. Søren Kierkegaard er et kæmpe måltid og et sådan kan gerne nedsvælges med cognac og petit fours.

Kierkegaard i dag

Kierkegaard døde fysisk i 1855, men hans tanker synes mere levende end nogensinde – og mere brugbare end nogensinde. Umiddelbart overraskende, for man skal ikke have læst ret meget af Søren Kierkegaard, før man bliver slået af hans harske udfald mod nogle af de helt grundlæggende elementer i det moderne samfund: oplysning, demokrati og offentlighed. Det er svært at forstå, hvad Kierkegaard mener, men endnu sværere at omforme den teoretiske viden om Kierkegaards menneskesyn til praksis, at omsætte den til sit eget liv: at sætte sig selv i spil… og på spil.
Og det er her de fleste læsere af Kierkegaard springer fra og ikke ud på de 70.000 favne vand, hvor alt håb er ude. Og det er der, vi skal ud. Under de 70.000 favne vand er der ingen mulighed for at blive reddet, alt håb er ude set under fornuftens, logikkens og virkelighedens vinkel. Men tro er netop at fastholde håbet, hvor alt håb er ude, at fastholde muligheden, hvor der ingen muligheder er. Kierkegaard havde en skarp pen, han var en “pennens kriger”.

Samarbejde

Med afsæt i Kierkegaards liv og skrifter er tegninger og tekst i Tankens triumf blevet til i samarbejde mellem Arnt Uhre, Jørgen Strunge og Ole Bjørn Petersen.

Arnt Uhres stregtegningerne får en ekstra dimension i samspillet med illustratoren Jørgen Strunges farvelægninger. De to tegnere klæder hinanden på til bal. Ole Bjørn Petersen giver en velskreven og indsigtsfuld introduktion til Kierkegaard.